23948sdkhjf

Boconcept vil bryde igennem på kontraktmarkedet

De nuværende detailbutikker skal fungere som showrooms for professionelle kunder.
Boconcept, som har 250 butikker, øger sin satsning på professionelle kunder med nye showrooms. Det skriver Børsen.

Det er især hoteller og mødelokaler og møblerede lejligheder, som Boconcept gerne vil nå ud til, og satsningen skal bidrage til en vækst, som efter en svær tid er på forsigtig fremmarch

Det professionelle kontraktmarked skal allerede i indeværende regnskabsår udgøre op imod 8 procent af koncernens omsætning på godt 1 mia. kr., og der skal det ikke stoppe.

- Umiddelbart kan jeg ikke se nogen begrænsninger på udviklingen på kort sigt, og faktisk kan jeg ikke se, hvorfor kontraktmarkedet på lidt længere sigt ikke skulle kunne være lige så stort som Boconcept-kædens salg til private forbrugere, siger Boconcepts topchef, Torben Paulin, til Dagbladet Børsen.

Strategien er, at de nuværende detailbutikker skal fungere som showrooms for kontraktkunder. Kontraktkunder skal dermed give markant mersalg uden store meromkostninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.543